Jeg er født i 1955 i Holstebro og efter en del år i udlandet er jeg nu bosiddende i Gedved.

Jeg har malet siden 2005 og bruger overvejende spartel og akryl og glædes gang på gang over de mange muligheder denne teknik giver. Teknikken er lag på lag og farverne er mange.

Jeg holder meget af naturen og iagttager både bevidst og ubevidst alt omkring mig når jeg færdes ude – skygger, dybder, nuancer osv.  Disse indtryk kommer så væltende ud når jeg maler. Det er sjovt at bruge mange farver og i min verden kan himlen godt være grøn og vandet rødt.

Rejser til Island, Vietnam og Hawaii har gjort stort indtryk på mig og det genspejler sig i mine seneste malerier.